Bynatur

Bynaturen som planlægningstema er nyt i kommuneplanen. Bynatur er en betegnelse, der dækker over alle levende væsner og vækster i byen, herunder levesteder for dyr og planter i form af grønne og blå områder. Disse kan udgøres af byernes større  landskabsstrukturer som byskove, søer og større parker, gadetræer, vandløb, men også de mindre grønne nicher, rabatter, grøfter, hustage og facader. Tilsammen udgør de arealer, der i højere grad kan prioriteres og udvikles som levesteder for byens natur. For at fremme bynaturen er der gennem planlovsændringen i december 2023 givet mulighed for at stille skærpede krav til en mere grøn arealudvikling og bedre kvalitet af byens natur. Der kan her stilles  krav om en bestemt begrønningsprocent for kommuneplanrammer samt  kvalitetskrav til natur- og landskabselementer og deres vækstbetingelser gennem lokalplanlægning.

En rapport fra DCE(2021), Det nationale Center for Miljø og Energi, viser at Danmark ligesom resten af verden oplever en stadig og accelererende tilbagegang i arter. Dette er i høj grad en konsekvens af menneskelig aktivitet, der lægger pres på vore økosystemer.  Derfor skal naturen indtænkes alle steder. Det er derfor også nødvendigt at tillægge bynaturen en særlig opmærksomhed, så den kan indpasses på innovative måder i bymiljøer - også hvor pladsen er trang.

Bynaturen skal bidrage til at øge biodiversiteten, og  samtidig også medvirke til a klimatilpasse byen gennem tiltag, der sikrer håndtering af vand, langvarige tørke og generelt stigende temperaturer. Dette kaldes også naturbaseret klimatilpasning. Hvor biodiversiteten er en betegnelse for mangfoldigheden i alt levende, handler  klimatilpasningen om CO2-optag, renere luft og regulering af temperaturen. Her er beplantning og især træerne særligt vigtige, da de bidrager til mange funktioner på en gang.  Skyggen fra løvdække som vist på billedet nedenfor kan afbøde overophedning af byernes overflader.  Læs mere under Klima. 

Green Cities[1] er i 2020 kommet med 10 metoder/anbefalinger til at øge bynaturen og de grønne oplevelser i byerne i publikationen Grøn Norm 2.0. Svendborgs Kommunens nuværende og fremtidige grønne ambitioner er i tråd med flere af disse. Anbefalinger om at sætte mål for et øget løvdække, en model for udregning af biofaktor samt målsætningen om minimumsafstande til grønne og blå områder er således indarbejdet i denne kommuneplan. (Se mere om biofaktor under de generelle bestemmelser. Link)

I takt med at flere mennesker lever og færdes i byerne, er det også vigtigt at kunne opleve naturen tæt på for at gøre den nærværende og betydningsfuld som et vigtigt rekreativt element. Dette vil i den kommende planperiode få et særligt fokus, bl.a. gennem Svendborg kommunes deltagelse i et tværkommunalt samarbejde Urban Greenies, som er udsprunget af Green Cities initiativet, som beskrevet ovenfor. I partnerskabet Urban Greenies deltager foruden kommunerne også bygherrer, forskere og Dansk Byplanlaboratorium. Projektet handler om at iværksætte pilotprojekter, der viser, hvordan bynaturen kan indpasses på mange forskellige måder og lokaliteter. Samtidig skal projektet demonstrere, hvordan formidling og aktiv borgerdeltagelse kan medvirke til at gøre selv små bynatur-initiativer vedkommende i nærmiljøet. 

Viden om bynaturens tilstand, og hvordan vi kan forbedrer den, er generelt afgørende for at sikre flere arters tilstedeværelse i byen. Hidtil har der været mest fokus på arter og habitatudvikling knyttet til det åbne land, herunder gennem udpegning af arealer til Grønt Danmarkskort og beskyttet natur i form af §3- områder. Fremadrettet  bliver det vigtigt at få mere viden om, hvilke arter der findes i byerne, og hvordan vi kan understøtte en udvikling gennem god planlægning og administration under byudvikling. Til dette arbejde vil Svendborg kommune bl.a. hente inspiration i DCE`s metode til registrering af arter og habitater. (Registrering af indikatorer for biodiversitet i byer, 2024 -indsæt link). 

[1] Green Cities er et EU-projekt, som omhandler 13 lande der arbejder for grønnere byer. Den danske del af projektet er et samarbejde mellem flere grønne brancheorganisationer.

Naturbaseret tilgang til byudvikling betyder, at naturelementer integreres som en landskabelig og funktionel infrastruktur, når byerne udvikles. Herunder  som et grundvilkår ved byggeri og anlæg for at skabe klimatilpasning, understøttelse af mere biodiversitet og en øget mental trivsel. Det betyder i praksis, at landskabet indtænkes fra start og former den fysiske planlægning.

Læs mere her: Naturbaserede byer 

Som en del af klimatilpasningen af byerne, er det vigtigt at indtænke grønne elementer, der skygger og holder på fugten, fremfor befæstede flader og bygninger, der suger varmen til sig. 

Træer med større kroner medvirker i høj grad til at sænke temperaturen i gadebilledet. Kraków dla Mieszkanców

Billedkreditering: Kraków dla Mieszkanców

Læs mere om nedbør, havvand og terrænnært grundvand og varme  under temaet KLIMA her

Grønne forbindelser er byparker, mindre grønne områder, idrætsanlæg eller kolonihaver samt områder fastlagt til offentlige formål i form af kirkegårde. De grønne områder ønskes udbygget og styrket.

Ved byudvikling er det særligt vigtigt at fastholde og udvikle parkers og andre rekreative arealers betydning som udendørs opholdsrum, især  i de områder, hvor byerne - især Svendborg by-  bliver tættere. Kommunalbestyrelsen vil derfor sikre, at de eksisterende offentlige parker og rekreative arealer inden for byzonerne fastholdes og udbygges. Med parkerne menes de arealer, der i kommuneplanens rammer er fastlagt til rekreative formål i form af byparker, grønne områder, idrætsanlæg eller kolonihaver samt områder fastlagt til offentlige formål i form af kirkegårde.

Flere af kommunens parker  har behov for større renoveringer, da der ikke har være større renoveringer de sidste 30 år. Derfor vil der blive større fokus på at udvikle parker og grønne fællesarealer, så de er tidssvarende i forhold til brugen af dem i en balance med målsætningen om at øge biodiversiteten. Ved fremtidige renoveringer der der blive lagt vægt på at fremme artsvariationen, sikre vandhuller  og en tilpasset drift, der kan understøtte udviklingen af levesteder for fugle, dyr, insekter mv. Gennem lokalråd og borgerdrevne initiativer vil kommunen fremadrettet indgå i et tættere samarbejde med lokalområderne for at afdække nye behov og driftssamarbejder.

Kolonihaver

Svendborg Kommune ønsker at værne om og beskytte kolonihaverne i kommunen. Disse har store rekreativ værdi for borgerne, og samtidig skaber de værdifulde spredningskorridorer for flora og fauna. Derudover er de også en del af kulturfortælling omkring nyttehaver og grøn sundhed.

Grønne stinetværk i byen

I de senere år er der sket en større hastighed i byudviklingen. I denne proces har der også været fokus på at skabe grønne visuelle forbindelser i Svendborg by, som f.eks. "Den grønne tråd", der binder Krøyers Have sammen med havnen via et trappeforløb nedover byskrænten.  Der vil i de kommende års byplanlægning ved havnen skulle udbygges lignende grønne forbindelser,  som kan bidrage til at styrke bynaturens udvikling. Samtidig er der planlagt en ny, grøn havnepark ved den gamle Toldbygning, som vil blive et vigtigt tilskud til midtbyens friarealforsyning og et centralt opholdssted langs Øhavsstien. Parken vil også være et bindeled for udvikling af flere grønne og blå passager, ikke mindst til det andet store planlagte byudviklingsområde bag SIMAC. 

Havebyen

Med til fortællingen om især Svendborgs grønne struktur skal der tilføjes, at Svendborg er en have-by, der er med til at give bybilledet et grønt udtryk. Som bekendt kender dyre, fugle og insekter ikke grænserne mellem offentlige og private arealer, og derfor udgør de mange haver et vigtigt led i at styrke de økologiske samspil for at underbygge en biodiversitetsudvikling. Svendborg by er også omgivet af mange kommunale skove, som har en stor rekreativ værdi. Så hvad enten man færdes i eller nær byen, eller sejler på sundet og har Svendborg, Tåsinge og Thurø om bag- eller styrbord, så får man indtrykket af en grøn by og kommune.

Byerne har i højere grad brug for at kunne ´trække vejret´, og her spiller de større træer  en afgørende rolle, da de gennem fotosyntesen optager C02 og  udleder ilt til atmosfæren. Træerne i byen er vigtige landskabselementer, både for bynaturen men også især for klimareguleringen, da de både skygger for intens sol og afbøder udtørring,  suger store mængder vand når de når en vis alder og størrelse.  Udsigten til lange tørke- og nedbørsperioder kan i høj grad afbødes med et højt løvdække i byerne, og samtidig forbedres luftkvaliteten og oplevelsen af støj dæmpes. Derfor vil derfor fremadrettet blive tilstræbt et langt større løvdække for kommunen samlet set gennem høj prioritering af træplantninger. Her vil der også blive lagt vægt på at etablere ny træer på lokaliteter, hvor der kan sikres plads til den langsigtede udvikling af træerne.

Træer langs befærdede, offentlige veje har en særlig værdi, fordi de skaber en grøn oplevelse for trafikanterne. Ud over den æstetiske værdi af gadetræer og grøftekantsvegetation bidrager planterne også som spredningskorridorer. De kan desuden bidrage til regnvandshåndteringen – ved at forsinke vandet, optage og fordampe det.

Det kræver en særlig indsats at bevare og beskytte eksisterende store og gamle træer, da de ikke er lette at erstatte. Det gælder især i de tætte byområder. Der kan let gå op mod 30 år, før et nyt træ opnår den samme grønne kvalitet og evne til at optage CO₂ og partikelforurening, som et eksisterende gammelt træ kan.

I den kommende planperiode vil der være fokus på, at træerne så vidt muligt bevares eller om nødvendigt erstattes. Det gælder f.eks. ved renovering og udvidelse af eksisterende veje og parker samt ved byudvikling  generelt.

Bytræer vægtes højt i Svendborg Kommune, så de skal fremover sikres bedre mod beskæring og fældning, når der sker omdannelser i vores byer. Dette vil kræve en grundig kortlægning af alle bytræer. Det skal gælde både gade- og vejtræer, men også solitære træer, træer i parker og grønne anlæg samt evt. på private arealer. Svendborg Kommune vil derfor i den kommende planperiode iværksætte en analyse af eksisterende træer i byen i sammenhæng med udarbejdelse af strategi for bynatur.

Når Svendborg Kommune giver gravetilladelse, skal det altid være med den forudsætning, at træerne ikke må beskadiges som følge af gravearbejde. Det er med til at skabe opmærksomhed på, at der skal passes på træerne, når entreprenører arbejder i byens rum. Svendborg Kommune kræver samtidig erstatning for beskadigede træer, så der kan plantes nye. Til dette bruges VAT19-metoden (Værdisætning Af Træer) + afværgehierarkiet.

Kulturtræerne rundt omkring i kommunen er ligeledes vigtige at bevare, da de er vidner til vigtige dele af vores kulturhistorie, som f.eks. Kvindeege 1915, Grundlovstræer 1999, Dr. Magrethes egetræer 1990, Stævne træer, Genforeningstræer 1920 m.fl. Træerne er markeret på kortet Potentiel bynatur ovenfor.

I takt med en presserende opgave med at klimatilpasse Svendborgs byer, vil den blå struktur få en større betydning som rekreativt element i samspillet med udvikling af bynaturen. Prognoserne viser, at fremtiden byder på flere ekstreme regnvejrshændelser, og her vil de fleste af byerne i Svendborg Kommune være udfordret. Det er derfor vigtigt, byerne indrettes, så de kan tilbageholde de øgede regnmængder på grønne tage og overflader, ikke mindst for at minimere de skader og påvirkninger, som ellers ville ramme byerne i forbindelse hermed. 

Åbne vandløb og søer i bybilledet vil derfor blive mere synlige i den fremtidige byplanlægning. F.eks. lægges der op til at fritlægge den rørlagte del af Kobberbækken det sidste stykke ned til Svendborg Havn, som et åbent delta gennem Svendborg by. Deltaet skal kunne aftage de større mængder af regnvand og skal samtidig fungere som et rekreativt strøg mellem fremtidig bebyggelse og gøre området mere attraktivt for bosætning.  

Se i øvrigt Udviklingsplanen s.24-25.

Svendborg by er tillige begunstiget af, at der springer en række kilder, hvis potentiale som permanente rekreative vandelementer kan udnyttes positivt, som en del af fortællingen om vandets hydrologiske kredsløb gennem byens terræn. I Svendborgs markante topografi vil en klog placering og indretning af de grønne og blå elementer også i mindre byggeprojekter kunne medvirke til, at oversvømmelser kan undgås og afværge, at de ikke blot gives videre til naboen. Det er her vigtigt, at planlægningen sker koordineret og i samklang med udmøntningen af udviklingen af Svendborgs masterplan for regn- og spildevandshåndtering.

Svendborg Kommune vil sikre bedre sammenhæng mellem de bynære landskaber og byernes grønne områder. Landskaberne skal vokse ind i byområderne langs veje og stiforbindelser i form af markante landskabstræk, som vejtræer, læhegn, buske, stauder og høje græsser langs rabatter.

Kortet viser potentiale for bynatur set i sammenhæng med Grønt Danmarkskort med udpegning af naturinteresser i det åbne land

Grøn sundhed

Svendborg Kommune vil også have fokus på samspillet mellem adgang til rekreative områder og folkesundheden. Skovene, de grønne områder, vandet og rekreative stisystemer giver mulighed for samvær, leg, bevægelse og aktiviteter; fra den stille naturoplevelse til tempofyldte sportsaktiviteter til lands og til vands. Der er en tæt sammenhæng mellem afstanden til en bolig og et rekreativt område, og hvor ofte man kommer ud i naturen. Forskning viser, at nærhed og udsigt til grønne arealer har en positiv indvirkning på menneskers velbefindende og sundhed.  Den viser også, at borgere, der har under 300 meter til nærmeste grønne offentlige rekreative område, bruger arealerne mere, og derigennem mindre udsatte for stressrelaterede sygdomme. Derfor vil dette indgå i den fremtidige fysiske planlægning, herunder ved at have fokus på udvikling af de områder, hvor Svendborgs bydele har over 300 meter til grønne eller blå rekreative arealer. Svendborg Sund udgør en stor rekreativ værdi, og derfor vil adgangen til og ophold langs vandet blive højt prioriteret og medtaget i 300-meters princippet fro grønne områder.

Livskvalitet
Samlet set medvirker rige landskabsoplevelser i bybilledet til en øget livskvalitet, og bynaturen bliver mere vedkommende, når den står tæt ved gadedøren eller udgør et genkendeligt element på vej til skole eller arbejde. Når tidligere erhvervsområder omdannes i den fremtidige byudvikling, og når nye, større byområder planlægges, som f.eks. Tankefuld, skal muligheden for at forbedre eksisterende og tilføje nye grønne sammenhænge sættes i spil. Derfor skal indsatsen for en øget bynatur og markant tilstedeværelse i bybilledet sættes højt på dagsordenen. Også i landsbyerne skal rekreative arealer og adgang til  naturoplevelser styrkes, herunder gennem områdefornyelser. 

Den natur vi oplever, hvor vi færdes i hverdagen, er med til at danne vores viden om det naturgrundlag, vi er en del af. Når bynaturen skal fremmes bliver det derfor vigtigt med en aktiv formidling og dialog om bynatur. 

Læs mere om grøn mental sundhed her:Friluftsliv og mental sundhed 

Læs mere om grøn fysisk  sundhed her: Friluftsliv og fysisk sundhed 

De grønne stier i byerne

Svendborg Kommune er beriget af at have flere længere vandrestier som f.eks. Øhavsstien og Klokkefrøstien, der begge løber gennem Svendborg by og som er forbundne til det åbne landskab. Svendborg Bys grønne struktur lægger op til, at der med fordel kan skabes flere nye grønne stier på tværs af byen. Stierne vil kunne koble det grønne og blå sammen til længere, oplevelsesrige forløb, der kan indbyde til den lange gå- eller løbetur.

Strategi for bynatur

I den kommende planperiode vil klimatilpasning og  bynatur spille en stor rolle i planlægningen, og det skal overvejes at igangsætte et større strategisk arbejde, der kan understøtte udviklingen af byens natur på flere måder. Svendborg kommune er aktuelt med i et tværkommunalt samarbejde, Urban Greenies, der er nyopstartet projekt under Green Cities. (Se ovenfor), der har som mål at fremme bynaturen  og formidlingen deraf. Både erfaringer fra dette projektsamarbejde, mere viden om den eksisterende biodiversitet i byerne kan skabe et godt udgangpspunkt for en egentlig strategi for bynatur. En sådan vil samtidig kunne udgøre et vigtigt dialogredskab i samarbejdet med private aktører såvel som en alment målrettet formidling om bynatur i Svendborg. En strategi for bynatur vil naturligt indeholde en granskning af akutte indsatsområder for klimatilpasning, da de også udgør to sider af samme sag.

Som en vigtig del af en strategi for bynatur, vil der blive sat fokus på en træpolitik, der kan bidrage til at sætte Svendborg på den grønne dagsorden i forhold træernes betydning i klimatilpasningen.  Ambitionen skal her være at give et overblik over det store arbejde med træer, som allerede er foregået i Svendborg Kommune, og som især lægger vægt på at øge det samlede løvdække i kommunen og skabe gode vækstbetingelser over tid.  I forbindelse med træpolitikken vil Svendborg Kommune sikre en opdateret registrering af kommunens fredede træer  og de såkaldte  kulturtræer.

Strategi og Handlinger 2019-2030 for Natur og Friluftsliv i Svendborg  kommune  omfatter allerede handlinger på private og offentlige arealer, herunder også i byerne. Der er her fokus på at kortlægge eks. bynatur, binde eks. mindre grønne områder sammen på tværs, skabe forbindelser ud til det åbne land samt sikre adgang til naturen gennem rekreative stisystemer i det åbne land. Se publikationen her