Bydelscentre skal, udover at varetage en god lokalforsyning med dagligvarer, også kunne tilbyde forbrugerne et standardiseret udbud af udvalgsvarer.
Formålet med bydelscentre er at sprede indkøbsmulighederne, således at der er begrænsede afstande til indkøb for borgerne. Bydelscentre må ikke være en konkurrent til bymidten. Udbuddet er typisk på et mere standardiseret niveau i bydelscentrene, mens de mere specielle udvalgsvarer og det store udbud findes i bymidten.
Et bydelscenter skal udgøre et centrum i en større bydel. Dette krav om en central placering i bydelen betyder således, at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden, da de så vil betjene samme opland. Et bydelscenter skal endvidere være et sammenhængende område.
De to bydelscentre i Svendborg by har en forskellig butikssammensætning. Bydelscentret Østre bydel indeholder primært dagligvarebutikker, mens Bydelscenter Ole Rømers vej primært indeholder en række store udvalgsvarebutikker.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at:
- der skal være et bredt og varieret udbud af campingpladser nær kysten, som kan bidrage til en øget turisme,
- fremme og udvikle campingpladser i tilknytning til natur-, kajak- og dykkerturisme,
- fremme campingpladser af høj standard med tilknyttede lege- og vandlande som kan være med til at forlænge sæsonen. Arealudlæg for sådanne pladser bør normalt være så rummelige, at pladserne kan opnå en kapacitet på min. 500,
- småøernes muligheder for at drage nytte af en forventet positiv udvikling af turismen bør forbedres, særligt ved at tilgodese ønsker om etablering af faciliteter til turisme "i det små".
- der etableres et antal primitive, naturnære overnatningspladser med plads til 10-20 telte og/eller shelterfaciliteter i tilknytning til kysten, skove og de regionale cykel- og vandreruter og for kajakturister og under hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsen.
5.4.1 Nye campingpladser og udvidelse af eksisterende
- Inden for den kystnære zone kan der kun udlægges arealer til nye campingpladser i eller i umiddelbar tilknytning til kommuneplanens udpegede turistcentre,
- Uden for den kystnære zone kan der udlægges arealer til nye campingpladser i eller i umiddelbar tilknytning til lokalbyerne i bymønsteret i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for byvækst,
- Uden for den kystnære zone kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land normalt finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller internationale naturbeskyttelsesinteresser,
- Ved nyanlæg og udvidelser skal der tages hensyn til naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser, og der skal i forbindelse med detailplanlægningen foretages en samlet konsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres,
- Der kan på hver af øerne Skarø, Hjortø og Drejø etableres mindre campingpladser (max 50 enheder) med op til 30 % hytter på arealer, som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse,
- Der kan etableres små primitive teltpladser.
5.4.2 Anvendelse af campingpladser
- Arealer der er udlagt til campingformål kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse,
- Der kan tillades vintercamping, vinteropbevaring af campingvogne på en del af campingpladsernes område med mindst synlighed i forhold til omgivelserne,
- Der kan etableres midlertidig overnatning i forbindelse med større arrangementer, stævner, festivaler o.lign.,
Uddybning
Retningslinjerne gælder for etablering og udvidelse af campingpladser der er omfattet af campingreglementet, samt for hytteområder.
Primitive lejr/- og teltpladser, som ikke direkte er tilgængelige for biltrafik, uden bemanding og tilknyttede faciliteter begrænser sig til kun at omfatte drikkevandsforsyning og toilet, er ikke omfattet af retningslinjerne for camping.
Ved campingformål forstås udover telte, campingvogne etc. faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter.
Herunder ses placeringens af kommunens campingpladser.
Der kan etableres bydelscentre i byer med mere end 20.000 indbyggere og derover. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte bydelscentre i forhold til bydelens størrelse.
I bydelscenter Østre bydel ligger discountbutikkerne Netto, Coop365, Rema 1000, en
blomsterhandel, en kiosk og en slikbutik samt Punkt 1 hvidevarer.
I bydelscenteret må der placeres dagligvarebutik op til en størrelse på 2.000 m2 og udvalgsvarebutikker må være 400 m2. Restrummeligheden skal være med til at sikre at eksisterende butikker kan udvides og evt. til ny udlæg.
I bydelscentret ved Ole Rømers vej ligger en dagligvarebutik samt tre udvalgsvarebutikker. Her ligger discountbutikken Netto samt udvalgsvarebutikkerne Maxi Zoo, Sport 24 og en genbrugsbutik. Det samlede udbyggede bruttoetageareal til detailhandel er 3.000 m2.
Herudover ligger fire butikker, blandt andet byggemarkedet Silvan og Kvik Køkken, også på Ole Rømers vej. Disse butikker er dog ikke inkluderet i afgrænsningen af bydelscentret.
Betydningen af bydelscentrene
Bydelscenter Østre bydel har i dag en væsentlig betydning som indkøbssted for dagligvarer i den nordøstlige del af Svendborg by. Koncentration af discountbutikkerne Netto, Coop365 og Rema1000 kombineret med en række mindre specialbutikker for dagligvarer giver kunderne et bredt udbud af dagligvarer centralt i bydelen.
Bydelscenteret ved Ole Rømers vej er i højere grad en koncentration af udvalgsvarebutikker. Bydelscentrets ene dagligvarebutik har ikke større betydning for dagligvareoplandet i resten af bydelen. Omvendt ligger Ole Rømers vej tæt på aflastningscentret og varehuset Kvickly, som fungerer som primær dagligvarebutik i den vestlige del af Svendborg by.
Bydelscenter Østre bydels opland er den nordøstlige del af Svendborg by, mens oplandet for bydelscenteret ved Ole Rømers vej er den vestlige del af Svendborg by. Kombinationen af to bydelscentre og en række mindre lokalcentre er med til at sikre en afbalanceret centerstruktur i Svendborg med en god lokalforsyning af dagligvarer for borgerne.
