Ved solenergianlæg forstås i denne sammenhæng større anlæg, der udnytter solens stråler til produktion af energi i form af elektricitet eller varme, som kan anvendes enten individuelt eller kollektivt, og som er placeret på jorden.
Nærværende kommuneplan udpeger ikke specifikke områder til solenergianlæg, men angiver retningslinjer for, hvor kommunen er positivt og negativt indstillet overfor placering af solenergianlæg. Ved ansøgning om opstilling af solenergianlæg vil kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal igangsættes planlægning for det ønskede projekt. Kommunen arbejder som udgangspunkt kun med planlægning for tre vedvarende energiprojekter ad gangen.
Det er kommunalbestyrelsens målsætning at:
- medvirke til udbygning af vind- og solenergianlæg for at disse anlæg kan bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra Svendborg Kommune
- sikre en hensigtsmæssig placering af større vedvarende energianlæg i forhold til lokalsamfund, landskab, natur, kulturarv og elnettet
- fremme multifunktionel arealanvendelse
- understøtte lokale vedvarende energianlæg hvor muligt.
Retningslinjer for store lokalplanpligtige solenergianlæg på terræn:
9.2.1 Placering og multifunktionalitet
- Solenergiprojekter skal som udgangspunkt kombineres med anden VE-produktion i form af vindmøller.
- Der skal sikres en multifunktionel udnyttelse af projektarealet.
- Solenergianlæg på terræn skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til; tekniske anlæg, infrastruktur i form af højspændingsnettet eller langs motorvej/jernbane samt
- Solenergianlæg på terræn skal som udgangspunkt placeres i landskaber, der er udpeget til landskaber, der kan tilpasses eller kan ændres.
- Solenergianlæg på terræn må som udgangspunkt ikke placeres:
- i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder (Grønt Danmarkskort)
- indenfor økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser (Grønt Danmarkskort),
- i landskaber der er udpeget til at skulle beskyttes
- i kystforlandet
- på kulturarvsarealer eller fredede naturområder
- inden for kirkebeskyttelsesområder og kirkebyggelinjer.
- i interesse- og graveområder udlagt i regionens råstofplan
- De værdifulde geologiske områder bør som udgangspunkt friholdes for solcelleanlæg, der slører områdernes indbyrdes overgange og sammenhænge og/eller slører værdifulde profiler, herunder kystprofiler.
- Ved placering af solenergianlæg skal der tages hensyn til de jordbrugsmæssige interesser, herunder skovbrug.
Multifunktionel arealudnyttelse
At et areal er multifunktionelt betyder, at arealet kan bruges til flere formål på én gang; at der f.eks. både kan stå sol- og vindenergianlæg indenfor et område, og at der samtidigt kan arbejdes med fx afgræsning, forbedring af biodiversitet, fødevareproduktion, styrkelse af rekreative forbindelser osv. eller at dele af en solcellepark samtidigt anvendes til lokalt jordvarmeanlæg. I Svendborg Kommune ønskes tillige flersidig energiproduktion.
9.2.2 Afstand til beboelse
- Anlæg skal som hovedregel sikres en minimumsafstand på 150 meter fra landsbyer, sommerhusområder og kolonihaveområder
- Anlæg skal som hovedregel placeres mindst 150 meter fra beboelse, målt fra bygninger, der er registreret som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis der alene planlægges for opstilling af solceller på én side af beboelsen.
- Anlæg skal som hovedregel placeres mindst 300 meter fra beboelse målt fra bygninger, der er registreret som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis der planlægges for opstilling af solceller på to sider af beboelsen
- Anlæg skal som hovedregel placeres mindst 750 meter fra beboelse målt fra bygninger, der er registreret som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis der planlægges for opstilling af solceller på tre eller flere sider af beboelsen.
9.2.3 Rekreative formål og tilpasning til landskab og natur
- Anlæggene skal tilpasses omgivelserne og udformes ved hjælp af en landskabsarkitektonisk helhedsplan
- Solenergianlæg må placeres på plane arealer eller arealer med ensidig hældning mod syd og vest. Ved eventuelle anlæg på kanten af småbakket terræn, skal udsigtspunkter og toppe friholdes jf. figur
- Påvirkning af omgivelserne skal minimeres med beplantning i projektområdet. Store solenergianlæg skal som udgangspunkt afskærmes med beplantning. Beplantningen skal tilpasses landskabets karakter og skal være på ydersiden af et eventuelt trådhegn.
- Eksisterende læhegn og beplantning skal som udgangspunkt bevares.
- Afskærmende beplantning skal indeholde stedsegrønne planter.
- Der skal i forbindelse med lokalplanlægning for solcelleanlæg udarbejdes en detaljeret planteplan der forholder sig til biodiversitet og det konkrete sted (jordbund, eksisterende beplantning, klimaforhold) og det omkringliggende landskab. Planen skal belyse etablering og fremtidig drift i forhold til beplantningens vækst, højde og tæthed.
- For at sikre og styrke offentlighedens adgang til landskaberne må store solcelleparker ikke indhegnes i ét stort omkransende hegn, der afskærer adgang og forbindelser på tværs i landskabet på meget store arealer. Der skal sikres forbindelser på tværs af anlæg. Disse kan med fordel placeres sammen med grønne spredningskorridorer.
9.2.4 Drift og ophør
- Materialer og drift må ingen steder medføre fare for grundvandet og vandindvindingsinteresserne.
- Områderne skal reetableres og solenergianlægget skal fjernes, når området ikke længere anvendes til formålet. Undtaget herfra er nyopstået natur og stiforbindelser.
I Svendborg Kommune har vi et lokalt ansvar for at bidrage til at indfri nationale og internationale mål på energi- og klimaområdet. Jf. den nationalpolitiske aftale Danmark kan mere 2.0 skal produktionen af vedvarende energi på land firdobles frem til 2030.
Svendborg Kommune har et mål om, at kommunen som geografisk enhed skal være 100% omstillet til vedvarende energi i 2040 og allerede i 2030 for kommunen som virksomhed. Derfor er det nødvendigt at give mulighed for tiltag og anlæg, som kan producere vedvarende energi (VE-anlæg), og som dermed bidrager til omstillingen. Etablering af flere eller mere effektive solenergianlæg er et led i den grønne omstilling. Og i Svendborg Kommune er vi på vej og arbejder med planlægning for flere større anlæg.
Som følge af regeringens ambitiøse mål for udbygningen af vedvarende energi forventer Energistyrelsen, at det danske elforbrug fordobles frem mod 2030 og femdobles frem mod 2050. Den stigende el-produktion og forbrug udfordrer elnettet og det er derfor en nødvendighed at elnettet løbende udbygges til at kunne håndtere den stigende el-produktion og forbrug.
Det danske elnet, og herunder det sydfynske, er endnu ikke udbygget til at kunne håndtere al den elektricitet som i fremtiden skal transporteres fra, der hvor strømmen produceres på markerne, og ud til forbrugerne. Derfor skal de vedvarende energianlæg placeres med omtanke, så en udbygning af elnettet kan udnyttes bedst muligt til gavn for forbrugeren. Derfor mener vi i Svendborg Kommune, at større solcelleparker fremadrettet fortrinsvist skal etableres sammen med nye vindmøller, så der er flere typer af vedvarende elproduktion, der kan sende strøm ud på nettet, der hvor det udbygges.
Det vil også sikre en større spredning af grøn strøm fordelt hen over døgnets timer. En solenergipark indrettes, så den kan håndtere en max-produktion; typisk midt på dagen om sommeren. Og det er altså kun hér, at den fulde kapacitet i anlægget udnyttes. Det kan opvejes ved at kombinere med vind, da vinden blæser på alle tider af døgnet året rundt – også når det er mørkt. Forbruget er størst om morgenen og aftenen. Og store dele af året producerer solenergianlæg ikke strøm på disse tidspunkter. I de senere år har danskerne via apps, der fortæller, hvornår strømmen er billigst kunne se, at det oftest er midt på dagen – det er på grund af en stor andel af strøm fra solenergi.
Ved etablering af solenergianlæg er det vigtigt, at der ikke gives køb på Svendborg kommunes smukke landskaber og kulturarv, men at etablering af solenergianlæg tilpasses omgivelserne. Ligeledes er det vigtigt, at de omkringliggende lokalsamfund inddrages i planprocessen, da borgerne her skal leve med de store anlæg tæt på og kan som lokalt kendte pege på muligheder, som kommunen som myndighed ikke nødvendigvis er opmærksom på.
Mindre solenergianlæg
Vores lokalsamfund ønsker også at bidrage til den grønne omstilling. Det kan lokalt give god menig at arbejde for etableringen af et mindre solenergianlæg på terræn til lokalt forbrug f.eks. til drift af fælles varmeforsyning eller lignende. Med mindre anlæg, menes anlæg på under 10 ha. I sådanne tilfælde vil kommunen behandle forespørgslen uanset, at projektet ikke indeholder en kombination med vindmøller.
I Svendborg Kommune er der opsat mere end 1700 solenergianlæg. Langt de fleste er taganlæg, men der er også en række markanlæg. Tilsammen havde anlæggene ved udgangen af 2023 en kapacitet på ca. 47 MW og producerede i 2023 ca. 47.000 MWh.
Til sammenligning var det samlede elforbrug i 2022 inden for Svendborg Kommune på i alt ca. 280.000 MWh årligt. Dvs. at ca. 17 % af elforbruget i Svendborg Kommune blev produceret af solceller i Svendborg Kommune.
Eksisterende større solenergianlæg i kommunen kan ses på kortet nedenfor.
Interesserne til det danske arealforbrug er under stort pres, og en opgørelse fra 2017 (Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, Teknologirådet) viser, at der var arealinteresser for 140% af Danmark. Som følge af regeringens aftale om Grøn Trepart fra 2024 skal der ske en større omlægning af Danmarks areal i årene fremover. Hvordan ved vi ikke endnu. Med krav om udtag af lavbundsjorde, ønsket om mere natur og omlægning af landbrugsjordens udnyttelse, er kompleksiteten i arealforvaltningen ikke blevet mindre. Det vil stille krav til, at vi alle skal gøre os umage med at finde de bedste løsninger, når vi udlægger arealer til nye funktioner, både hvad angår den konkrete funktion, men også især den landskabelige helhed. Netop den landskabelige helhed – og herlighedsværdi – er det, som optager mennesker, når landskabet forandres.
Vi påvirker dagligt landskabet omkring os, samtidig med, at det påvirker alle, som lever og virker i det. Landskabet kan bidrage til at give vores tilværelse kvalitet og indhold og har stor betydning for menneskers opfattelse af et sted. Landskabet kan i sig selv tiltrække besøgende og brugere, da det har stor rekreativ betydning for mange mennesker at kunne komme ud og opleve landskaberne.
Det danske landskab er et kulturlandskab, som vi i de kommende år skal bestræbe os på at udvikle til en bedre stand rent biodiversitetsmæssigt og klimatilpasningsmæssigt samtidig med, at der fortsat skal finde fødevareproduktion sted. Her bliver det vigtigt med en tæt dialog med lokalsamfundene.
Generelt er det hensigten med planloven, at det danske landskab skal forbedres og udvikles, når der planlægges for nye funktioner i det åbne land. Vedvarende energi anlæg (VE-anlæg) skaber forandringer i oplevelsen af landskabsbilledet, og derfor skal nye VE-anlæg udformes i helhedsplaner og med lokalt tilpassede landskabsarkitektoniske virkemidler. På den måde kan VE-anlæg tilpasses det eksisterende landskab og bidrage til styrkelse af værdifulde sammenhænge i landskabet. Det kunne for eksempel være ved at sammenbinde økologiske forbindelser, som levende hegn eller rækker af vandhuller.
Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035 udpeger naturen, som en central styrkeposition, hvor det er ønsket at styrke og udbygge sammenhængende landskabsområder, der kan understøtte de økologiske forbindelser og rekreative oplevelser i det åbne land. Indpasning af faunapassager, rekreative stiforbindelser og muligheden for at skabe sammenhænge mellem nye og eksisterende naturområder og småbiotoper, kan bidrage til at styrke både biodiversitet og oplevelsesmulighederne i det åbne land. Solenergianlæg er uden sammenligning de mest arealkrævende anlæg i det åbne land og dermed er helhedstænkningen essentiel.
Der er med ovenstående udgangspunkt således et presserende behov for at samtænke funktioner i den samlede arealressource, når der anlægges nye VE-anlæg. Det kan være gennem græsning, etablering af ny natur, skabe forbindelse mellem eksisterende natur, tiltag der øger biodiversiteten, etablering af nye landskabselementer, der kan fremme rekreative funktioner og borgernes tilgængelighed i landskabet. Det er også muligt at samtænke funktioner, som fremmer og understøtter lokal varmeudnyttelse og etableringen af fælles varmeløsninger.
Af hensyn til de mange arealinteresser skal multifunktionel arealudnyttelse derfor være et grundvilkår, når der planlægges for nye VE-anlæg i Svendborg Kommune.
Det er en national interesse, at de nationale geologiske interesseområder og kystlandskaber udpeges i kommuneplanen, og at de beskyttes mod tiltag, som kan ændre eller udviske de geologiske værdier. Hensigten er at bevare de spor af geologiske processer, der rækker flere millioner år tilbage. Det kan eksempelvis ske ved at beskytte overgange mellem forskellige geologiske landskabsformer, så deres indbyrdes sammenhænge kan ses, eller ved at beskytte smeltevandsaflejringer, så de ikke graves væk. De værdifulde geologiske områder bør som udgangspunkt friholdes for solcelleanlæg, der slører områdernes indbyrdes overgange og sammenhænge og/eller sløre værdifulde profiler, herunder kystprofiler. I forhold til at kunne opleve geologiske værdier og formationer fremstår solcelleanlæg som synsmæssige barrierer på kort afstand, mens anlægget føjer sig til terrænet, når det betragtes fra lang afstand. Ved planlægning bør dette indgå i vurderingen af, om et solcelleanlæg kan indpasses uden at forringe de geologiske oplevelsesværdier.
Jævnfør regionens råstofplan kan der af hensyn til råstofressourcerne ikke planlægges for arealanvendelse, der vil hindre råstofindvinding på kort eller lang sigt i interesse- og graveområder. I interesseområder for sand, grus og sten er det dog muligt at udføre midlertidig beslaglæggelse af ressourcen, der har til formål at beskytte allerede eksisterende vandforsyningsanlæg.
Ved placering af store solenergianlæg skal der tages hensyn til naboer. Der skal ved vurdering af nabohensyn redegøres for, hvordan nabobeboelser påvirkes, f.eks. visuelt og med hensyn til støj, og hvilke tiltag der gøres for at afværge påvirkningen.
De opstillede afstandskrav til beboelser i kommuneplanens retningslinjer er baseret på anbefalingerne fra bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land (BEK nr. 440 af 03/05/2024). Formålet er at sikre at ingen borgere bliver omgivet af et stort fladedækkende teknisk anlæg på alle sider af deres bolig, uden der sikres en vis afstand.
Et mindre lokalt vedvarende energianlæg kan for eksempel være en fælles varmepumpe drevet på solenergi eller være en del af et energifællesskab.
Ved mindre solenergianlæg på under 10 hektar til lokalt forbrug finder retningslinjen om kombinationsprojekter ikke anvendelse. Der kan altså laves mindre anlæg uden også at skulle opstille en vindmølle for eksempel.
Grøn pulje
Folketinget har besluttet, at opstillerne af vedvarende energianlæg over en vis størrelse bliver pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles vedvarende energianlæg eller til den kommune eller de kommuner, der har indsigelsesret ved kystnære havvindmøller. Pengene indgår herefter i Grøn pulje og kommunen skal administrere midlerne. Midlerne kan anvendes bredt. Det er hensigten, at midlerne fortrinsvist skal støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt grønne tiltag i øvrige dele af kommunen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til kommunen efter nettilslutning. Kommunen beslutter, hvordan puljen skal udmøntes. Er pengene ikke anvendt indenfor 5 år skal pengene overføres til statskassen.
I 2024 er satserne for sol og vind:
1) 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
2) 418.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 125.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg
